Opladerens funktionalitet

Opladerens funktionalitet

Opladningen har til formål at genskabe de aktive materialer – svovlsyre (H2SO4), bly (Pb) og blyoxid (PbO2) – fra den blysulfat (PbSO4), der dannes under afladningen (kaldes "sulfatering").

Blysulfaten er i virkeligheden nødvendig for hele processen, men problemerne opstår, når blysulfatkrystallerne vokser sig store.

En opladningskurve (eller en opladningsalgoritme for at være mere præcis) beskriver, hvordan batteriet får sin energi under hele opladningsproceduren. DIN-standard 41773 indeholder retningslinjer for, hvordan denne type algoritme skal struktureres.

Men det mest afgørende er at vide, hvordan et batteri skal behandles for at sikre den bedst mulige stand og den længste levetid og højeste kapacitet. Der er ikke nogen universel metode, som løser alle problemer optimalt. Selve batteriet kan være fremstillet på mange forskellige måder. Det er også nødvendigt at se på batteriet og måden, den bruges på. Af den grund er der enormt mange algoritmer. Der er stor forskel på en moderne primær elektronisk batterioplader med flere faser og en lineær transformeroplader, som er den type, du finder i butikker med biltilbehør og i discountbutikker.

Et par interessante detaljer om kurven:

  • Selv om batteriopladeren er mærket med en høj Ampere-værdi, er denne normalt målt med et batteri, som er nede på 5-6 V. Et mere realistisk tal er 75 % af den angivne strømstyrke. Men denne falder hurtigt, når batterispændingen stiger.
  • Den primære elektroniske batterioplader er måske bagud i starten, men når det kommer til, hvor meget energi den leverer til batteriet, indhenter den hurtigt det tabte.
  • Den lineære batterioplader har problemer med at fylde batteriet selv ved høj spænding. I den situation leverer batteriopladeren meget mere varme end strøm og ikke meget mere strøm til batteriet.
  • En batterioplader, der ikke kan levere en konstant spænding, kan ikke lade batteriet helt op. Den når i stedet et niveau, hvor batteriet udleder gas og mister væske. En tommelfingerregel er, at 80 % af opladningen opnås i den første fase. Alle enkle, regulerede batteriopladere går ned til en lavere spænding, efter at 14,4 V er nået. Derefter kan det tage uger at opnå de sidste 20 % af opladningen.